I foråret 2019 lancerede DBU et nyt licenssystem, der med stjerner som mærkat skal skabe mere gennemsigtighed i klubbernes arbejde med talentudviklingen i landet.

I 2020 fik Greve Fodbold på drengesiden den første licensstjerne. I 2021 fik vi tildelt 1.5 stjerne. Nu har vi for tredje gang på tre forsøg forbedret den samlede score og netop modtaget to stjerner i DBUs Klublicenssystem.

Licenstildelingen sker på baggrund af rapporter fra uafhængige auditører, som DBU bruger i vurderingen af klubberne. Auditørerne kigger på flere hovedområder inden landets fodboldklubber vurderes.

I forhold til den samlede score, så er Greve Fodbold gået frem på alle hovedområder på nær ét; ‘produktivitet’, hvor Joachim Andersens betydning desværre bliver mindre, jo ældre han bliver …

Scoren for hovedområder (jo højere, jo bedre):

Strategi: 50%
Organisation, struktur og HR: 39%
Holdudvikling: 39%
Individuel udvikling: 34%
Talentidentifikation: 29%
Faciliteter: 41%
Produktivitet: 5%

Fra klubbens side skal der lyde en stor ros til alle, som har været medvirkende til det flotte resultat. Ligeledes bør alle i klubben være stolte over resultatet da bedømmelsen fra DBUs side går fra de mindste børn til de ældste unge.

Du kan læse mere om DBUs Klublicens her.

Følg Greve Fodbold