Børn til Bold
’Børn til bold’ er Greve Fodbolds tilbud til vores yngste piger og drenge, som kan lide at bevæge sig og gerne vil lege med en bold. Vi fokuserer på grundlæggende motorik og koordination gennem lege med bold. Det er vigtigt, at der er en forælder, som deltager med barnet hver gang under kyndig vejledning af en instruktør.
Yderligere information kan fås ved at kontakte os på grevefodbold@grevefodbold.dk
Tilmelding kan ske her
Mikro
Greve Fodbold Mikro er årgange U5 til og med U9, hvor hele årgangen optimalt træner sammen. Hos drengene ser vi dog ofte et højt medlemsantal. Vi arbejder derfor her typisk med opdeling i mindre spillergrupper på cirka 24 børn.
Greve Fodbold Mikro skal være kendetegnet af:
– En pædagogisk tilgang, hvor børnenes glæde, trivsel og sammenhold er central for deres udvikling
– Et træningsmiljø, der udvikler børnene og lærer dem fodboldens basiskundskaber med plads til alle uanset niveau
– En åben og konstruktiv dialog med forældre om valg af træningsmetoder og fokuspunkter
Yderligere information kan fås ved at kontakte os på grevefodbold@grevefodbold.dk
Indmeldelse i Greve Fodbold kan ske her
Download vores introduktionsfolder her
Børn
Greve Fodbold Børn er årgange U10 til og med U13. I børneafdelingen er målsætningen at sikre et miljø, der kan fastholde og inspirere børnene uanset niveau. På hver årgang er klubbens to bedste hold en del af Greve Fodbold Talent.
Greve Fodbold Børn skal være kendetegnet af:
– En pædagogisk tilgang, hvor børnenes glæde, trivsel og sammenhold er central for deres udvikling
– Et træningsmiljø, der arbejder med børnene ud fra den enkelte spillers niveau
– Et træningsmiljø, der i højere grad fokuserer på differentiering og matchning til den enkelte spillers fordel
– En åben og konstruktiv dialog med forældre om valg af træningsmetoder og fokuspunkter
Yderligere information kan fås ved at kontakte os på grevefodbold@grevefodbold.dk
Indmeldelse i Greve Fodbold kan ske her
Ungdom
Greve Fodbold Ungdom er årgange U14 til og med U19. I ungdomsafdelingen er målsætningen at sikre et miljø, der kan fastholde de unge med øget fokus på sammenhold og sociale forhold uanset niveau. Vi arbejder med formation, specialisering og implementering af spillestil. På hver årgang er klubbens bedste hold en del af Greve Fodbold Talent.
Greve Fodbold Ungdom skal være kendetegnet af:
– En pædagogisk tilgang, hvor de unges glæde, trivsel og sammenhold er central for deres udvikling
– Et træningsmiljø, der udvikler spillere mest muligt indenfor det enkelte holds rammer
– Et miljø, der anerkender de unges ofte travle og mangfoldige hverdag
Yderligere information kan fås ved at kontakte os på grevefodbold@grevefodbold.dk
Indmeldelse i Greve Fodbold kan ske her
Senior
Greve Fodbold Senior er for fodboldspillere fra 19 år og opefter. Greve Fodbold Senior er fordelt på turneringshold, som spiller både 8- og 11 mands fodbold med og uden ugentlig træning.
Klubbens bedste herrer og kvinder spiller elitefodbold med ønsket om at spille sig op i højest mulige række. Målsætningen for de øvrige senior-hold er, at opretholde et aktivt miljø med et passende antal spillere og hold, hvor der er mulighed for at spille fodbold med yderligere fokus på sammenhold og eventuelle sociale arrangementer.
Yderligere information kan fås ved at kontakte os på grevefodbold@grevefodbold.dk
Indmeldelse i Greve Fodbold kan ske her
Old/Veteran
Greve Fodbold Old/Veteran er for kvindespillere fra 28 år og opefter. For herrespillere er det fra 33 år og opefter. Greve Fodbold Old/Veteran består af mere end 100 aktive fodboldspillere fordelt på turneringshold, som spiller 8- og 11 mands fodbold. Holdene består fortrinsvis af klubbens tidligere ungdoms- eller seniorspillere samt tilflyttere, der er en fast del af lokalmiljøet.
Målsætningen for Old/Veteran er, at opretholde et aktivt miljø med et passende antal spillere og hold, hvor der er mulighed for at spille fodbold med yderligere fokus på sammenhold og eventuelle sociale arrangementer.
Yderligere information kan fås ved at kontakte os på grevefodbold@grevefodbold.dk
Indmeldelse i Greve Fodbold kan ske her
Fodbold Fitness
Fodbold Fitness er et motionstilbud til alle kvinder, der gerne vil i form på en sund, sjov og social måde. Konceptet henvender sig til alle uanset niveau – også dem, som aldrig har spillet fodbold før.
Målsætningen for Fodbold Fitness er at tilbyde fitnessøvelser, der fungerer som opvarmning efterfulgt af fodboldøvelser og samspil. Vi garanterer et aktivt miljø med både sved på panden samt smil på læben. Alle, der har lyst til at spille med er meget velkomne.
Yderligere information kan fås ved at kontakte os på grevefodbold@grevefodbold.dk
Indmeldelse i Greve Fodbold kan ske her