På en regnvåd lørdag eftermiddag spillede Greve Fodbolds U13 piger den sidste turneringskamp i Liga 1. Inden kampen havde Greve et snævert forspring på 1 point til BK Hekla og 3 points til FA2000. Begge disse hold vandt deres kampe, så kravet var ganske simpelt, sidste kamp skulle vindes.

Det blev ingen let opgave, mod rækkens nummer 4 Måløv Boldklub, stillingen i pausen var således 0-0. I anden halvleg lægger pigerne et endnu tungere pres på modstanderen, men der skal et par regulære drømmemål til at afgøre kampen. Heldigvis er det et par dygtige Greve piger, der leverer dem og kampen vindes således 2-0.

Det er ikke hver dag at Greve Fodbold vinder den øverste fællesrække under DBU. Resultatet idag er et udslag af den indsats der er lagt i pigeafdelingen, med stærkt samarbejde på tværs af flere årgange.

Samtlige 15 markspillere i truppen har været i kamp i sæsonen, hvilket understreger at hvis vi lægger vores fokus på udvikling, så følger resultaterne med. Pigerne har nu ikke tabt en turneringskamp i 450 dage og har tidligere i år også vundet både Madsby Cup & Talentstævnet.

Stort tillykke til truppen, pigerne og trænerne.

Følg Greve Fodbold