Det er ikke hver dag, at Greve får en en Sjællandsmester. Det fik vi i går, da klubbens U12 piger (Årgang 2007) vandt deres sidste kamp med 4-0 over Herlufsholm og dermed gik igennem rækken som ubesejrede og blev en sikker vinder af samme række.

I en sæson, fuld af højt trænings-fremmøde, god intensitet og mange kampe, har pigerne gennemgået en rivende udvikling og har ikke tabt en eneste af deres 16 kampe (14 sejre, 2 uafgjorte). Kombineret med en stærk holdånd og et imponerende fællesskab lover det godt for fremtiden. Holdet er begunstiget af en stor forældreopbakning, der byder ind med sociale arrangementer og talstærk opbakning til alle kampe hjemme som ude.

I næste sæson er 2007 pigerne at finde i U13 Øst 1 rækken.

Stort tillykke til pigerne

Følg Greve Fodbold