Greve Fodbold tager endnu et stort skridt i udviklingen af børnefodbolden i klubben og søger nu en Børneudviklingstræner for U13 og ned.

Børneudviklingstrænerens opgave bliver, sammen med den sportslige ledelse og trænerne i klubben, at vise den faglige retning, der skal til for at sikre aldersrelateret træning med særlig fokus på U10 til og med U13 – både hvad angår den ugentlige træning, kampafvikling og det sociale liv i klubben.

Dermed får Børneudviklingstræneren også medansvar for klubbens udviklingsprogram, og skal være med til at tegne fremtiden for klubbens spillere fra de er 9 til de bliver 11-12 år.

Stillingen er en halvtidsansat og vedkommende må derfor maximalt arbejde 70% et andet sted.

Børneudviklingstræneren har fx. følgende ansvarsområder:

– Kontaktperson ift. DBU vedrørende sportslige anliggender U10 – U13
– Ansvarlig for tråd i organisering og planlægning af træning for U10 – U13 med primært fokus på teknisk træning
– Sikre korrekt uddannelse for U10 – U13 træneren iht. DBU træneruddannelse og krav
– Sikre supervision/sparring og evaluering af U10 – U13 trænere
– Sikre transition for U10 – U13
– Ansvarlig for tæt sammenhæng og samarbejde med indslusningsleder & supervisor for U9, ungdomsudviklingstræneren for ældre årgange U14 – U15 samt Head of Coaching.

Det vil være en fordel, at du minimum har en UEFA C-licens eller B2 DBU uddannelse, pædagogisk baggrund eller erfaring som fodboldspiller eller børnetræner.

Vil du være med til, at gøre en forskel for vores børn i klubben, så send en motiveret ansøgning til sportslig leder for U13 og ned Henrik Gøthler på henrikgoethler@gmail.com

Følg Greve Fodbold