Greve Fodbold arbejder målrettet på at skabe de bedste rammer for både spillere og trænere. Derfor er vi glade for at kunne præsentere to nye profiler, og en intern rokade, der alle vil bidrage til at udvikle klubben og understøtte vores fælles rejse med FC Sydkysten.
Morten Olsen – ny rolle som teknisk chef
Morten Olsen, som har været en del af Greve Fodbold siden 2023, indtræder nu i rollen som teknisk chef.
Morten er en stor kapacitet inden for fodboldanalyse og talentudvikling, og hans erfaring og faglige styrke vil blive en vigtig drivkraft i det fortsatte arbejde med at udvikle vores spillere og styrke klubbens sportslige fundament.
Frederik Guld – ny Head of Coaching (U15-U19)
Vi er stolte af at kunne byde velkommen til Frederik Guld, der fra 1. oktober 2025 bliver Head of Coaching for U15-U19.
Frederik kommer med erfaring som U19-træner i Hvidovre IF og U23-træner i Næstved IF, og han har en UEFA A-licens.
Han kender samtidig Greve Fodbold fra tidligere og glæder sig til at vende tilbage og bidrage til klubbens positive udvikling – ikke mindst i forlængelse af samarbejdet under FC Sydkysten.
Finn Toft-Hansen – ny kollektiv udviklingstræner (U13-U14)
Endelig kan vi byde velkommen til Finn Toft-Hansen, der bliver kollektiv udviklingstræner for U13-U14.
Finn har tidligere været tilknyttet både B93 og BK Frem og har UEFA A-licens. Ved siden af fodbolden arbejder han som skolelærer, hvilket giver ham en stærk pædagogisk profil, som vi ser som en stor gevinst for udviklingen af vores unge spillere.
Med Morten, Frederik og Finn på holdet styrker vi Greve Fodbolds samlede trænerstab markant – både på det sportslige og det menneskelige plan.
Vi ser frem til det samarbejde, der skal være med til at skabe endnu bedre rammer for vores spillere, trænere og klubben som helhed.
Martin Lindholdt
Talentchef
Greve Fodbold