Har du ekstra skarpe øjne og kan spotte den næste Joachim Andersen? Så læs nærmere her!
Greve Fodbold og F.C. København søger scout-trainees til et halvårs uddannelsesforløb, hvor du bliver uddannet og coachet af F.C. Københavns scoutingansvarlige.
Greve Fodbold ønsker at opgradere scoutingen og identificeringen af dygtige spillere i Greves nærområde i aldersgruppen U10-U15. Traineeforløbet sker som et led i samarbejdet mellem Greve Fodbold og F.C. København, og du vil modtage F.C. Københavns interne scout-uddannelse.
Kurset er en ideel mulighed for at tilegne sig teoretisk og praktisk viden og erfaring med scouting-faget, og der er efterfølgende mulighed for en videre karriere i enten Greve Fodbold eller F.C. København.
Du skal gerne have en god fodboldforståelse og lysten til at tilbringe mange timer på fodboldbanerne, og du skal som scout-trainee for Greve Fodbold forvente en ugentlig arbejdsindsats på ca. 5-8 timer med størstedelen i weekenden.
Kurset er gratis, og ansøgningsfristen er 11. februar 2022, kl.12:00.
Tilmeld dig i ansøgningslinket her:
Følg Greve Fodbold