Greve Fodbold modtager 1,5 stjerne fra DBU og en overordnet placering som nr. 33 i Danmark i vurderingen af klubbens talentudviklingsmiljø.

Sidste år fik GFs talentakademi på drengesiden den første stjerne og 24 procentpoint.

På trods af en svær tid med corona er rangeringen forbedret i år til 27,05 procentpoint. DBU konkluderer blandt andet:

‘Der ses en klub med ambitioner som har tilvalgt talentudvikling som et kerneområde i den fremtidige forretningsmodel og i gang med at skabe en ny kultur i klubben. Klubben skal roses for sit gode arbejde der på meget kort tid har placeret klubben som en etableret licensklub.’

På flere parametre har GF forbedret sig og især på strategi-delen rykker klubben sig fra en placering som nr. 43 i 2020 til en placering som nr. 32 i år.

Sportslig ansvarlig Jari Leander:
– Vi er meget stolte over den anerkendelse, som vi modtager fra DBU igen i år.

Arbejdet med udviklingen af den enkelte fodboldspiller er og skal fortsat – sammen med et anerkendende miljø med tryghed, trivsel og glæde – være fundamentet i dagligdagen.

At vi formår at forbedre os fire pladser i forhold til sidste år, siger tillige meget om vores dedikerede træneres og lederes kompetencer.

Samtidig er det vigtigt at forstå, at klubbens talentmodel, der ligger til grund for rangeringen i licenssystemet også ligger til grund for hele Greve Fodbold.

Det betyder, at den overordnede udviklingstilgang og de daglige erfaringer, der bliver gjort på talentsiden automatisk gavner hele klubben – både de mindste og de største samt både piger og drenge.

Følg Greve Fodbold