I forbindelse med den kommende generalforsamling giver Greve Fodbolds kasserer og økonomiafdeling følgende status:
Økonomien i Greve Fodbold er overordnet rigtig sund og den etablerede egenkapital er tilstrækkelig til den løbende drift af klubben. Der arbejdes stadigt efter, at det løbende resultat over en 2. årig periode skal holdes i balance og at klubbens egenkapital langsigtet skal være i intervallet 300.000 – 500.000 kr. og der vil derfor fortsat blive budgetteret med et underskud.
Vi har et økonomisk råderum grundet vores egenkapital men vi vil udvise rettidig omhu og generelt være påpasselige i vores økonomiske forbrug. For at sikre en bæredygtig organisation og optimerede økonomiske rammer og retningslinjer samt sikre et fair og ensrettet sportsligt tilbud til alle vores medlemmer iværksætter vi en driftsorganisation, som med tiden også skal være medvirkende til at korrigere overordnet fokus i bestyrelsen.
Det betyder også, at vi bruger det økonomiske råderum til yderligere udbygning af børn og unge afdelingen med en driftsorganisation, hvor der bl.a. prioriteres en sportslig og administrativ ledelse med ansættelse af en fuldtidsmedarbejder som Head of Coaching/Transitionstræner (drenge) samt yderligere fire deltidsmedarbejdere, som henholdsvis daglig leder, ungdomsudviklingstræner, børneudviklingstræner og Head of Coaching/U16 træner (piger). Vi vil fortsat have talentchef for henholdsvis drenge- og pigeafdeling samt yderlige også tilknytte en breddechef. Dette er medvirkende til at opretholde og igangsætte en række initiativer og aktiviteter såsom DBU licens, talent- og børneakademi, ekstra træningstilbud, egen arrangeret fodboldskole, Elite camp i efterårsferien etc.
Efter et 2020 med større underskud end budgetteret bortfalder holdpenge på 125 kr. per kontingent betalende spiller per halvsæson (for de hold, hvor holdpenge udbetales). Dette sker grundet manglende indtægtskilder grundet corona restriktioner og fokus på at bibeholde den nuværende kontingent struktur samt fokus på opretholdelse af sportsfaglig standard.
Vi ændrer yderligere på udbetaling af klubhverv per træner samt genopretter tro og fokus på at forældretrænere har et grundlæggende ønske om at hjælpe til som frivillige til gavn for deres eget barn samt barnets venner. Det betyder, at vi fremadrettet ønsker et økonomisk lavere klubhverv til (de fleste) forældretrænere men samtidig generelt hæver den økonomiske godtgørelse til klubtrænere, som kan være medvirkende til at uddanne forældretrænere samt sikre en høj pædagogisk og fodboldfaglig standard. Herresenior bredde, oldboys/girls og veteraner får intet klubhverv da der reelt ikke er nogle trænere på holdene.