Har du lyst til at være med til at fortælle historien om livet i Greve Fodbold?
Vi leder efter unge spillere (14 år og opefter), eller voksne frivillige, der har mod på at tage del i klubbens kommunikation – på Instagram, Facebook og YouTube.

Som en del af vores SoMe-team bliver du medskaber af det indhold, der viser alt det fede, der sker i klubben: kampe, grin, fællesskab og passion 💙

Du behøver ikke at være ekspert. Det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ, lære nyt og prøve kræfter med foto, video og sociale medier. Sammen finder vi ud af, hvordan vi fortæller klubbens historie bedst – og du bliver en vigtig del af processen, hvor vi opbygger en struktur for vores kommunikation.

Du kommer til at arbejde sammen med Peter (som har ansvaret for klubbens kommunikation) og et par trænere, der allerede deler opslag. Vi skal udvikle retningen sammen – og du kan være med til at sætte dit præg fra start.

🎯 Det får du ud af det:

  • Erfaring med content creation og sociale medier

  • Indblik i, hvordan kommunikation og klubkultur hænger sammen

  • Et stærkt fællesskab – og muligheden for at vise verden, hvad Greve Fodbold står for

📩 Lyder det som noget for dig?
Så skriv til peter@grevefodbold.dk og fortæl kort, hvorfor du gerne vil være med.

Følg Greve Fodbold