På lørdag er det International Gigtdag. Det vil vi gerne støtte positivt fra Greve Fodbolds side.

Gigt kan ramme i alle aldre, og på vores U9 hold lever eksempelvis Theo dagligt med børnegigt. For at skabe opmærksomhed omkring det gode formål, så spiller U9-holdet en uformel træningskamp på hjemmebane kl. 11:00. Her er alle interesserede velkomne til at møde op med støtte.

Efter U9-holdets træningskamp skal otte af U9-spillerne være bolddrenge til Danmarksserie-holdets hjemmekamp mod B1908 kl. 13:00. Her vil de sammen med resten af holdet, forældre og Café Langsiden fortsætte med at sprede det positive budskab.

Vi håber, at det prisværdige initiativ vil inspirere forældre og tilskuere til at give et økonomisk bidrag til Gigtramte Børns Forældreforening via MobilePay på 40374.

 

 

Følg Greve Fodbold