Greve Fodbold U10A var til Gentofte Cup i weekenden. Gentofte Cup er et prestigefyldt stævne, og traditionen tro var der mødt hold op fra nogle af de bedste klubber i Danmark. Men foruden hold som FCK, Brøndby og Lyngby bød stævnet i år også på hold fra velkendte udenlandske storklubber som FC St. Pauli, PSV Eindhoven, Malmø FF, Manchester City og Liverpool FC.

Efter blandt andet at have besejret FC Midtjylland og hollandske Talent Goal Academy blev det netop Liverpool, der gjorde en ende på Greve-drengenes sejrsstime. Liverpool vandt den indbyrdes kamp med 4-1 men for både spillere og trænere var det en stor oplevelse at møde den traditionsrige klub. I finalen søndag eftermiddag endte selvsamme Liverpool med at tabe finalen 1-0 til Manchester City.

Mark Stahlfest
Cheftræner U10A

 

 

 

 

Følg Greve Fodbold