Nyhed

Søg på vores hjemmeside

Greve Fodbold fortsætter med at vokse – men faciliteterne er ikke fulgt med! Dette er der også andre der har bemærket!

Klik på PDF ikonet nederst på siden, for at læse artikel fra Dagbladet i lørdags.
Vores klub er blandt de 5 største fodboldklubber i Danmark, og har fået mere end 200 ekstra medlemmer bare i 2016.
 
Dette er vi utrolig stolte af i bestyrelsen i Greve Fodbold, da det jo understreger, at de tiltag vi giver vores medlemmer er i overensstemmelse med de forventninger som både børn og unge, men også de lidt ældre borgere har til Greve Fodbold. Medlemstilgangen i Greve Fodbold er nemlig godt spredt ud over både køn og årgange.
 
Greve Fodbold har dog også nogle store udfordringer i hverdagen, da klubbens success og størrelse gør, at de eksisterende rammer simpelthen er både for små og nedslidte. Dette gælder især klubhus og omklædnings faciliteter, der er spredt ud over Greve Idrætscenter og hvor et naturligt samlingspunkt for alle klubbens medlemmer er savnet.
Klubbens største ønske er et nyt klubhus, der understøtter klubbens målsætning omkring det at være én samlet klub for alle på tværs af årgange, køn og fodbold niveau. Dette også for at kunne leve op til de DBU krav der er omkring faciliteter, hvis klubben skal kunne opnå sin målsætning om at få tildelt en licens som en talent og udviklingsklub på både drenge og pige siden.
 
Derudover er Greve Fodbold en klub blandt et lille fåtal i Danmark, der har Divisionshold for kvinder og herrer. For nuværende er der dog ikke plads til flere oprykninger, da de krav der stilles til et 3F liga hold hos kvinderne eller et 1 Divisionshold hos herrerne på ingen måde understøttes af de rammer, der pt. er tilstede på Greve Stadion.
Allerede i dag spilles der på en kortsigtet dispensation, for afvikling af herrenes kampe i 2 division, og disse krav bliver kun øget ved fortsat success, og vil yderligere  komme til at inkludere tilskuerpladser, lys på banen og forbedrede sikkerhedsforhold. Krav som vi på ingen måde kan opfylde med de nuværende faciliteter!
 
Der udføres et kæmpe stykke arbejde af alle de frivillige trænere og ledere der er tilknyttet Greve Fodbold. Det kræver fortsat investeringer og udvikling hvis vi skal gøre os forhåbninger om at det fortsætter i fremtiden. Sammen er vi stærke og i fællesskab kan vi skabe mirakler. Sammen står vi stærkere i kampen for at skaffe bedre faciliteter.
 
Bestyrelsen
Greve Fodbold
 
LÆS artiklen fra Dagbladet lørdag den 11.03.2017
logo
Kontakt os
Du er velkommen til at sende os dit spørgsmål, og vi vil vende tilbage så hurtigt som muligt.


Kontakt os