Nyhed

Søg på vores hjemmeside

Greve Fodbold har indledt samarbejde med FCK. Dette blev endeligt indledt i søndags i Parken,

hvor FCK spillede mod Esbjerg. Greve stillede med boldpiger/drenge. Derudover fik Charlotte Preisler

overrakt FCK trofæet, som hun fragtede hjem til Greve.

Den udvikling vi i klubben har været igang med de sidste 3-4 år, ville vi gerne udbygge yderligere

med nye og bedre tiltag, der kan gøre det endnu mere attraktivt at være spiller i klubben,

og med fokus på at udvikle det hele menneske.

Vi har igennem længere tid været i dialog med flere forskellige klubber omkring et samarbejde.

Det var i den forbindelse yderst vigtigt for os at det blev et samarbejde, hvor vi til enhver tid kunne

bevare vores identitet og Greve Fodbold´s DNA. Vores klare mål til en samarbejdspartner var derfor,

at vi som klub ville én ting, nemlig at højne vores fodboldfaglige fundament på banerne til gavn for

alle drenge og piger. 

Ved at indgå et samarbejde med KB/FCK håber vi, at kunne springe flere led i udviklingsprocessen over.
FCK har allerede udviklet en metodik, som måske er den førende i Danmark, og ved at få hjælp samt et
grundlæggende indblik i deres modeller og arbejdsmetoder, står vi forhåbentlig endnu stærkere i forhold til
at hæve den pædagogiske træning på banerne.
Hvis der er nogen, som er bange for at vores bedste spillere skifter klub efter vi har indgået et samarbejde,
så må vi blot konstatere, at det sker allerede. I hver årgang er der et par spillere, der på banerne i Greve ikke
bliver matchet i tilstrækkelig grad. De skifter oftest til en klub med A- eller B-licens, hvor der i forvejen er dygtigere
spillere og hvor træningsmiljøet er mere professionelt. Om det er HB Køge, Brøndby, Lyngby eller FCK gør ingen
forskel for os som klub men ved at indgå et samarbejde så kan vi sikre spillerne nogle forløb i KB-regi, der gør, at
vi som klub stadig er i berøring med dem. Så hvis de pågældende spillere ikke slår til i KB/FCK, så vender de automatisk
tilbage til Greve Fodbold.
Vi ser derfor frem til et succesfudt samarbejde, og håber at både spillere og trænere vil tage godt imod dette nye tiltag.
 
Sportslige hilsner
Bestyrelsen
logo
Kontakt os
Du er velkommen til at sende os dit spørgsmål, og vi vil vende tilbage så hurtigt som muligt.


Kontakt os