|
| Vildbjerg Cup 2011 - Greve Fodbold havde 30 års jubilæum Årgang 2001-2 17. juli 2011 - 12:35 af: Anette Rasmussen De 5 deltagende hold vendte hjem med en mega pokal til klubbben Greve Fodbold havde 30 års jubilæum på Vildbjerg Cup 2011. Vi fik til stor glæde, og meget overraskende for alle, overrakt en kæmpe pokal for klubbens deltagelse i Vildbjerg Cup igennem 30 år, ud af de 33 år Vildbjerg Cup har eksisteret. Det bliver vist helt sikkert den største pokal vi bliver i besiddelse af i vores klubhus. 
Vi havde en hård pulje i år. Drengene klarede det flot i de indledende 3 kampe, hvor de vandt 2 og tabte en. De endte ud med at blive nr. 2.
2. pladsen gav dem en længere vej til en mulig finaledeltagelse. De vandt 1/16 og 1/8-finalen med Vildbjerg Cups specielle regel på flest hjørnespark. Herefter var de videre til kvartfinalen, hvor de tabte 1-2 mod Ølstykke. Alt i alt et flot slutresultat, med ligeværdige modstandere og rigtig flot fodboldspil. Godt gået drenge :-)
Vi kan allerede nu orientere om, at vi igen i 2012 deltager i Vildbjerg Cup, formodentlig første week-end i august, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Der vil snarest mulig blive lavet en "sti" til holdets billeder.
Tak for god hold/klubånd til alle spillere og forældre.
Gil og Anette |