|
| U16-pigelandstræner gæstede GS Elite Klubnyheder 19. september 2011 - 22:56 af: Jens-Kristian Hansen U16 Pigelandsholdstræneren Danny Jung var på besøg hos GS Elite (Greve-Solrød) i Greve en torsdag aften i september. Danny Jung mødte velforberedt op til denne aftens træning, der var kommet i stand mellem GS Elite træneren Carsten Grønning og Danny Jung. GS Elite jo er en ny sammenbygning af Greve-Solrøds bedste pigespillere, og Danny var selv nysgerrig efter, at se hvor langt man var kommet med dette projekt og især om der var noget potentionale i spillerene. Da GS Elite bedste U15 hold ligger i 1 division og U18 holdet i 2 division. Danny viste nogle træningspas, som hans landsholdspiger bliver udsat for når han samler dem til weekendtræningspas en gang om måneden.Danny kender i forvejen nogle af pigerne, da GS Elite leverer spillere både til U16 landsholdet og til Talenttruppen omkring landsholdet, så det var et hyggeligt gensyn, for flere af spillerne. Træningen varede 2 timer og var inspirerende både for pigerne og for de mange tilskuere samt trænere, der havde fundet vejen forbi, for at se hvad det var han kunne og om pigerne i det hele taget formåede at udføre øvelserne i praksis. Hvilket ikke var noget problem, da træningen blev afviklet med høj intensitet. | |