De 14 spillere bidrog alle med godt spil, eksemplarisk opførsel og en fantastisk indstilling til de gode resultater.
Kampene varede 2*18 minutter.
De første 3 kampe lørdag var mod to lokale modstandere og et engelsk hold, og her var niveauet noget lavere, end det vi var vant til fra den hjemlige turnering, men vi lod os ikke falde i niveau, gik koncentreret til opgaverne, og vandt ubesværet med 2-0, 3-0 og 3-1.
Vi var dermed klar til en finalepulje søndag, bestående af 3 andre puljevindere, et regionalt hollandsk hold - Morgendagens stjerner, et engelsk akademi-hold og Brøndbys 2. divisionshold, som vi også møder i den hjemlige turnering.
Første kamp var mod det hollandske regionalhold, som efter sigende havde 7 spillere på kontrakt, vi spillede koncentreret og med stor tålmodighed, selv om vi for første gang kom bagud i turneringen, vi fik heldigvis svaret hurtigt igen, og vandt kampen fortjent med 3-1.
Næste kamp var mod Hopwood Hall, hvor vi vandt med 2-0.
Sidste kamp var mod Brøndby, som vi også vandt med 2-0, og vi vandt derved turneringen med maksimumspoint og en flot målscore på 15-2.
Det var en stolt sponsor, Leif Ulriksen fra Greve Køreskole, der lod sig fotografere med drengene og den store pokal efter hjemkomsten til Greve.