Greve Fodbold satser markant på talentudviklingen, samt udvikling af den enkelte spiller, og det kan med tilfredshed konstateres, at klubbens ældste elitehold i U15, U17 og U 19 spiller med på højeste niveau.
Gennem en målrettet indsats, er det lykkes at skabe et attraktivt fodbold miljø i Greve, hvor den hidtidige afgang af talenterne nu er vendt, således at tidligere Grevespillere nu vender hjem efter afstikkere til diverse topklubber.
Udover gode træningsvilkår, har ansættelsen af dygtige trænere medført en ny fodboldfilosofi. Holdene spiller teknisk flot fodbold og evner at være spilstyrende i langt de flest kampe. Den seværdige spillestil giver gode resultater, og frem for alt udvikler den dygtige og moderne fodboldspillere.
Cheftræner for U 19 1, Michael Møller Andersen, er tydeligt inspireret af Barcelonas spillefilosofi, hvilket giver stor tilfredshed hos spillerne.
En god uge
Greves 3 elitehold har netop afsluttet en fornem uge, hvor U 17 formåede at slå Divisionsholdet fra Roskilde FC ud af pokalturneringen samt opnå uafgjort mod rækkens tophold, Slagelse. U 15 forsatte den gode stime med en sikker sejr over Slagelse. U 19 afsluttede en super weekend, ved i opvisningsstil at besejre BGA 3 ? 2, og er med to sejre i træk virkeligt kommet i det rigtige gear.