Årgang 00-2
12. maj 2011 - 21:20 af: Peter Würtz Madsen
Hold 2 vandt 2-0 over et ellers velspillende hold 99-3
Årgang 99 Hold 3 havde inviteret vores drengene til en 9-mands træningskamp, for dels selv at få lidt kamptræning, men også så vi kunne prøve at spille 9-mands, som vi jo skal starte med efter sommerferien.
Det var tydeligt, at drengene var noget spændte, da det jo var den allerførste gang de skulle prøve at spille 9-mands – og så endda med offside :-O. Deres første kommentar om modstanderen var ”nøøj, hvor er de store” ;-).
Men de kløede på fra start med deres velkendt pasningsspil, og fik spillet lige op med 99’erne, og med flere skudmuligheder. Det gav dem efterhånden mere selvtillid, og de fik presset 99’erne lidt længere tilbage på deres banehalvdel. Et flot indlæg fra kanten landede midt i målfeltet, hvor en 99’er uheldig fik rettet bolden af og ind i mål til 0-1 til hold 2.
I halvlegen fik vi justeret lidt på spillet på kanterne og i angrebet, hvor der skulle lidt mere fokus på. Det gav drengene et øget overtal, og trods et rigtig godt spillende 99 hold, fik vores talentfulde drenge kombineret sig flot op af banen med intelligent pasningsspil. Det gav flere gode chancer - den ene af dem var en dødbold på hjørne, som blev lagt perfekt til en fremadstormende Mikal, der fik headet bolden flot i mål til 0-2.
99 holdet prøvede at presse yderligere op, men vores hårdarbejdende midtbane og forsvar fik dæmmet god op. Og de skud som 99’erne fik skudt, reddede Alexander på fornemste vis.
Jo, der var absolut en godkendt 9-mands debut til drengene. Tillykke drenge, godt gået.