Ud fra et sportsligt synspunkt er det endvidere meget glædeligt, at klubbens to bedste ungdomshold i efteråret skal spille i 2. division, som er det højeste vi kan nå med den nuværende licensstruktur. Stabile resultater i divisionerne i de senere år, en målrettet og kompetent indsats fra trænerstaben og ikke mindst den solide bredde i Greve Fodbold er årsagerne til at ældste ungdom spiller med på meget højt niveau.
Fodbold er langt fra kun elite. Fodbold er motion, kammeratskab, netværk og sjove oplevelser. På landsplan dropper omkring 70% af de unge spillere ud af fodbolden, når de bliver juniorer, men i de senere år er vi lykkedes med at fastholde næsten alle de unge mennesker i Greve Fodbold. Nogle rejser ud et enkelt år ? til efterskoler eller for at prøve talentet af andetsteds ? men med kolossal glæde ser vi, at de ofte også kommer ?hjem igen? efter et år eller to ude.
Midt i al glæden over den store tilslutning til fodbold, er der dog også lidt malurt i bægeret, specielt er kapaciteten på vinterfaciliteter aldeles utilstrækkelig, hvilket vi håber i fællesskab med Greve Kommune at finde en løsning på.

De glade spillere og trænere på Greve Fodbolds U17 og U19-hold.