NY TRÆNER
Den nye træner er den 30-årige Anders Jochumsen, der indtil denne weekend har stået for Stenløses 2. division Øst-hold, og har med et rigtigt flot sidste halvsæson sørget for at Stenløse kom fri af nedrykningsspillet og endte som nummer 10.
Anders kommer med en målrettet indsats om at skabe en bedre træningskultur og se, om vi kan flytte de unge spillere et stykke og motivere de ældre spillere til at give den en skalle mere, end der har været givet indtil videre. Desuden bliver en af grundpillerne i Greve Fodbolds nye profil at vi vil bruge flere af vore egne unge og talentfulde spillere, hvilket vi tror er muligt. En af de ting Anders bringer med sig er filosofien om at vi vil spille bold, så der blive en stor indsats på selve pasningsspillet og hurtigt omstillingsspillet.
Anders har selv spillet fodbold på højeste plan bl.a. i OB, Lyngby, Herfølge og Skjold, og i ungdomsårene fået sin opdragelse i Brøndby, hvor han i samme periode også var på diverse ungdomslandshold.
Anders var ikke bare en spiller, men en målfarlig herre i angrebet i de klubber han har spillet i.
Dette er også en af de ting der har været udslagsgivende for os i Greve Fodbold i valget af Anders, da han netop vil satse på fodbold, hvor der spilles for at score mål, hvilket vi desværre ikke har været så gode til i den forgangne sæson.
NY SPORTSLIG LEDELSE FOR ELITEHOLDENE
For at styrke det sportslige i klubben samt give en bedre styring af eliteholdene og ikke mindst spillerne har Greve Fodbold fået tilknyttet den 60-årige og tidligere landholdsspiller Benny Nielsen (28 A-landskampe), der selv har været professionel i Anderlecht og Brugge.
Benny kommer med den strategiske indstilling til fodbolden som vi gennem en del år ikke har haft i Greve Fodbold, men som nu hvor vor ungdomshold i U17 og U19 endnu engang fastholder deres niveau i deres rækker i 2. division (højeste niveau uden licens) og vi står foran at skulle bygge et nyt 1. senior-hold op i Danmarksserien syntes vi at tiden var inde til at skabe en Greve-kultur, der vil være slagkraftig nok til at vi kan komme i divisionerne igen. Benny har desuden boet i Greve, siden han kom hjem fra udlandet, men har aldrig været involveret i Greve Fodbold indtil vi ved en tilfældighed kom i kontakt, og han vil sammen med bestyrelsen gennem det næste årstid arbejde med en udviklingsplan for Greve Fodbold.
Benny vil samtidig være bindeled mellem holdene samt bidrage med coaching af vore trænere og ikke mindst spillere, således at de kan nå et skridt videre i deres fodboldmæssige udvikling.
Dette er et samarbejde vi forventer os meget af, og som også vil kræve en indsats af alle omkring holdene.
FARVEL TIL DE NUVÆRENDE TRÆNERE
Dette betyder at vi takker farvel til Anders Sundstrup, som tiltrådte med kort varsel som cheftræner for 2. divisionsholdet, hvilket har været en svær og hård periode.
Desuden et farvel til en legende omkring Greve Fodbold?s 1. seniorhold Sten Ziegler, der har været med som assistent træner for flere forskellige cheftrænere i klubben gennem en årrække.
De skal have en stor tak for en kæmpe indsats i klubben og for deres altid positive indstilling til opgaven samt gode måde at samarbejde med både bestyrelse og den øvrige klub.
FOKUS
Med disse tiltag i klubben , hvor bestyrelsens fokus de sidste par år har været at rette op på en dårlig økonomi, er der nu blevet tid til at ændre fokuseringen og målrette indsatsen mod det sportslige hvilket de to bestyrelsesmedlemmer i Greve Fodbold formand Per Grydgaard og eliteansvarlig Peter Lassen er glade for. Målsætningen er selvfølgelig at Greve Fodbold skal tilbage i 2. division indenfor de næste par år.