Årgang 00-2
11. juni 2011 - 14:21 af: Peter Würtz Madsen
Med to kampe tilbage, vandt talenterne på hold 2 deres pulje
Talenterne på hold 2 blev med overlegent totalfodbold og maksimumpoint puljemestre, da de besejrede et velspillende Karlslunde førstehold 3-7 den 10. juni på Karlslunde stadion.
Der var fuld koncentration og spænding, da talenterne på hold 2 var samlet i omklædningsrummet før kampen. De vidste alle, at hvis de vandt den kommende kamp mod Karlsundes førstehold, ville de blive puljemestre. Men de var også klar over, at Karlunde ville gøre alt hvad de kunne for at avancere i forhold til den første kamp, hvor Greve vandt 3-0.
Greve startede kampen i et højt tempo med flot pasningsfodbold i trekanter og firkanter, der gav flere gode scoringschancer, men som blev klogt afværget af en velspillende Karlslunde målmand. Og hvad Greve ikke formåede i starten af kampen, udnyttede Karlsunde med en kontra efter blot 5 minutter til 1-0.
Greve fortsatte dog ufortrødent det flotte offensive opspil og angrebsfodbold, hvor vi igen var vidner til særdeles underholdende og meget klogt fodbold fra Greve talenterne. Og indenfor blot 5 minutter efter Karlslundes scoring, havde Greve reduceret med hele 3 mål til 1-3. Med en ekstra spiller på banen, dæmmede Karlslunde lidt mere op for Greves høje pres, og det gav dem lidt flere scoringsforsøg. Men reservemålmand Morten, der vikarierede Alexander, stod en særdeles flot kamp, og viste flere gange målmandsspil i særklasse.
Kort før halvleg udnyttede Greve igen deres mesteren i possesion fodbold, og fik spillet sig igennem Karlslundes kompakte forsvar, der resulterede i en ny scoring til halvlegsresultatet 1-4.
Pausen blev brugt til at få fyldt depoterne op igen med lidt frugt og vand, og vi fik lejlighed til at justere lidt på spillet.
Anden halvleg var knapt fløjte i gang, før Greve igen var på pletten, og fik udnyttet et Karlslundeforsvar i ubalance til scoring 1-5.
Stor ros til Karlsunde, der stadig med en mand mere på banen, forsatte deres fight for at komme tilbage i kampen. Og deres anstrengelser gav pote, da de udnyttede, at vores forsvar ikke var kommet helt på plads efter en udskiftning i midterforsvaret, og scorede til 2-5. Men Greve lukkede blot 2 miuntter efter igen hullet med endnu en scoring til 2-6.
Selvom Karlunde fik reduceret igen til 3-6, så var det Greve talenterne, der suverænt sad på kampen, og få minutter før slutfløjtet, var det Mikail, der i sandheden viste at være i scoringshumør :-), sluttede kampen af med en scoring til slutresultatet 3-7.
Der skal lyde en tak til Karlslunde for de endog MEGET flotte fodboldbaner, og for en god og professionel fairplay dommer.
Igen viste talenterne på hold 2, at de mestre at spille intelligent possesion fodbold på et meget højt plan, og de kunne fuldt fortjent lade sig hylde som puljemestre af de mange tilskuere fra Greve. Der skal lyde en stor ros til alle drengene, der igen viste noget særdeles underholdende fairplay fodbold.
TILLYKKE MED MESTERSKABET!