Årgang 00-2
3. september 2011 - 21:02 af: Peter Würtz Madsen
Greve efter 0-2 nederlag mod Vordingborg: Misvisende resultat
Greves U12-2 skulle den 3. september for anden uge i træk tage den lange tur til Sydsjælland i SBU turneringens tredje runde - denne gang mod Vordingborg. Gejsten i omklædningsrummet var særdeles høj, og drengene så meget frem til at skulle spille kamp igen.
Lad det være sagt med det samme. Fodbold er forunderligt en gang i mellem. Greve styrede totalt begivenhederne i kampens første 40 minutter, hvor de havde hele spillet og boldovertagelsen, og fik presset Vordingborg helt i bund. Det blev til 4-5 100 % chancer i 1. halvleg, som vi ikke var dygtige nok til at udnytte til scoring!!!
10 minutter inde i anden halvleg sker så det, der nogle gange gør fodbold forunderligt. Vordingborg får pludselig en sjælendt chance på venstrekanten, som de udnytter til 1-0. 5 minutter senere får de held til et indlæg fra højre kanten, der overrumpler Greves defensiv, da en Vordingborgspiller, der stod betænkeligt meget offside, får hovedet på og scorer til 2-0.
De to scoringer knækker flere ellers centrale spillere på holdet, og kun få prøver at give den en ekstra skalle for at komme ind i kampen igen. Men selvom der blev rokeret lidt rundt, skiftet lidt ud og peppet lidt op fra tilskuerne og trænerbænken, lykkes det aldrig Greve at komme ind i kampen igen. Selvom Vordingborg blev ellers presset i bund, udnyttede vi ikke de få chancer der bød sig i anden halvleg.
Enkelte mente, at Vordingborgs sejr ikke var uden dommerassistance. Det skal jeg lade være usagt, men vi kan kun bebrejde os selv, for ikke at lukke kampen mens vi havde mulighed for det i 1. halvleg. Dernæst er det nok en meget god læring for holdet, at kampgejst fra hele holdet i hele kampen er en fundamental forudsætning for succes, og får modsat fald katastrofale følger!!! Så set fra trænerbænken har vi kun os selv at bebrejde.
Men op på hesten igen drenge!!! Vi kan tage kampens første 40 minutter med hjem, og glæde os over, at vi formåede at spille særdele tempofyldt, offensivt fodbold overfor et hård pressende og hurtigt hold. Tempo i spillet var jo i øvrigt den forgangne uges tema ;-). Vi kan også tage med, at vi forsat skal have fokus på angrebs- og afslutningsspil samt mentale ressourcer i en kamp.