Årgang 00-2
20. maj 2011 - 11:18 af: Peter Würtz Madsen
Hold 2 leverede igen en særdeles underholdende kamp mod Jyllinge
Det talentfulde hold 2 fik en drømmestart på kampen mod puljens nr. to, Jyllinge, da de med særdeles intelligent, underholdende og tempofyldt totalfodbold fik bolden ind hele 3 gange i løbet af blot 15 minutter. Og dermed fortsatte hold 2 de flotte takter fra de seneste mange kampe.
Jyllinge fik med en mand ekstra på banen presset spillet lidt længere frem på banen, og fik i perioder også vist noget rigtig flot fodbold. Men Greves forsvar og målmand stod super stærkt defensivt, og hele holdet fik efterhånden presset spillet tilbage på Jyllinges banehalvdel. Og 5 minutter før halvleg lykkes det så igen hold 2 at score efter et flot gennemspillet angreb, til halvlegsresultatet 4-0.
Spillerne fik i pausen delt deres viden om hvad de skulle være opmærksomme på, og fik indbyrdes lavet aftaler for at dæmme op mod dem. Pausen blev samtidig brugt til at få justeret lidt på spillet, og tanket op med lidt frugt.
I anden halvleg forsatte hold 2 de flotte takter, og fik efter få minutter igen bolden i nettet til 5-0. Spillet bølgede herefter fra side til side med god chancer til begge hold. Som i de mange foregående kampe, var det en fornøjelse at se, at begge hold havde flot fokus på 'fair play'. Greve fik dog efter ca. 15 minutter et straffe, da en Jyllinge spiller ureglementeret fældede en Greve spille i eget straffesparksfelt. Desværre lykkes det ikke at udnytte straffesparket til scoring.
Som kampen skred frem, så det efterhånden ud som om, at Jyllinge ikke skulle få scoret. Men kort tid før slutfløjtet fik Jyllinge affyret et skud fra højre kanten, der uheldigvis ramte en Greve forsvar, og ind i mål til kampens resultat 5-1.
Der skal igen lyde en stor ros til HELE holdet for noget særdeles underholdende og intelligent totalfodbold, der resulterede i en flot sejr. God gået drenge!!!